Sådan virker flåthalsbånd

Beskrivelse og virkning af EM-X-perler

EM er akronym for Effektive Mikroorganismer. Det er en betegnelse for en række mikroorganismebaserede produkter, som benytter en teknologi, der er udviklet af den japanske forsker Teruo Higa (prof. emer., Ryukyus Universitet i Okinawa). Grundingrediensen EM-1® er et flydende bakterieprodukt, der inkluderer tre grupper af mikrober: gær, fotosyntetiske bakterier og mælkesyrebakterier. EM-1® er en symbiose mellem gavnlige mikrober, og det skaber en synergi blandt mikroorganismer og større livsformer inklusive bl.a. kæledyr, husdyr og mennesker. Alle produkter, der bruger EM-teknologi, inkluderer EM-1® i fremstillingsprocessen.

Forkning har vist, at mikroorganismer kommunikerer via både lys- og lydbølger, og det er denne “teknologi”, der trækkes på med EM-X-perlerne. Disse udsender infrarøde lysbølger, der er blandt de længste bølgelængder i lysspektret. Denne bølgelængde er meget kompatibel med menneske- og dyrevæv, da de let kan trænge ind i dybder op til 7 cm og har naturlig og positiv indvirkning på kroppen. De infrarøde stråler trænger således ind i vævet og arbejder ikke kun på hudens eller pelsens overflade. Dette forbedrede og afbalancerede miljø i hunden (skabt af EM) hjælper således med at forhindre, at flåter bider sig fast og suger blod.

EM-X-perlerne fremstilles ved gæring af en speciel lerblanding, der består af ca. 80 forskellige mikroorganismer, som efterfølgende bages. Perlernes bages ved 1200°C, og EM bliver integreret del af lerets struktur. Som et resultat bevarer EM-X-perlerne deres fysiske egenskaber og forbliver effektive i lang tid. (Nogle mikroorganismer kan nemlig tåle meget høje temperaturer. Fx lever der mikroorganismer i vulkaner.)

Efter få dages brug (for nogle hunde opnås fuld effekt dog først efter flere uger) er et EM-X halsbånd er lige så effektiv som ethvert andet flåtmiddel, der findes på markedet, – men det er helt uden bivirkninger. Det er derfor sikkert at anvende til alle hunde også til hunde med allergi samt til drægtige tæver og hvalpe.

Anvendelse

Hunden skal have halsbåndet på døgnet rundt den første måned. Når fuld effekt er opnået, kan det tages af i kortere tid fx mens hunden leger med andre hunde.

Perlerne skal rengøres ugentligt for optimal virkning

Vejledning:
Læg halsbåndet i blød i lunkent vand i ca. 10 minutter. Børst dernæst perlerne forsigtigt med en ubrugt tandbørste eller neglebørste. Skyl med rent vand og lad halsbåndet lufttørre i solen eller dagslys udendørs. Paracord-line er et meget fleksibelt materiale, så halsbåndet kan krybe en smule ved vask. For at undgå det, kan man strække det lidt ekstra inden eller bagefter.

Brug ikke sæbe, tandpasta eller kemiske rengøringsmidler!

Almindeligt snavs og fedt fra hundens pels vil naturligt lægge sig på perlerne og dermed hindre deres effekt på flåter og lopper efter 1 uges tid. Rengøres halsbåndet hver uge, vil det derfor fungere optimalt hele tiden.

Vi kan observere 3 faser i brugen af det giftfri flåthalsbånd med EM-X®-perler:

Indledende fase:
Levende flåter hopper stadig på hunden men springer af igen.
I begyndelsen vil man kunne se enkelte flåter på gulvet i huset.

Optimal fase:
Ingen flåter hopper på hunden. Vær dog altid opmærksom. Måske vil enkelte fra tid til anden alligevel forvilde sig til at bide sig fast. Det kan ikke undgås uden brug af gift.

Svækket fase:
Perlerne bliver snavsede og effekten aftager. Denne fase begynder efter knap 2 ugers tid, hvis ikke halsbåndet holdes rent. Når det er vasket og tørret og taget i brug igen, starter Indledende fase og dernæst Optimal fase.

Vores egen erfaring med halsbåndene på vores 4 hunde viser, at rengøres halsbåndet hver uge, kan den optimale fase fortsætte. Vi har derfor 2 halsbånd til hver hund, så der hurtigt kan skiftes, og man ikke behøver vaske med det samme.

Vi er således meget tæt på flåtfrie hele tiden, selvom de 4 løber frit i højt græs hver eneste dag.